Til forsiden

Naturgas

Publisert: 06.08.2009

Naturgasselskaberne HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S får nu fælles kommunikationsplatform og leverandøren er Intelecom Danmark A/S.

HNG og Naturgas Midt-Nord har i forvejen et tæt samarbejde, som styrkes yderligere, når selskaberne nu går fra at have to separate telefonsystemer til én fælles løsning. Den 30. juni underskrev HNG og Naturgas Midt-Nord kontrakt med Intelecom om levering af nyt fælles telefonsystem. Den integrerede løsning indebærer blandt andet, at HNG i Søborg og Naturgas Midt-Nord i Viborg kan hjælpe hinanden med betjeningen af kunderne, og ifølge it-chef Finn Morsing vil selskaberne derfor kunne yde en endnu bedre kundebetjening med det nye system.
Kunderne får endnu bedre service

- Den moderne kommunikationsløsning vil gøre det lettere for os at kommunikere mellem de to selskaber, og vi vil kunne yde en endnu bedre og mere effektiv service over for vores kunder, udtaler it-chef Finn Morsing om den nye løsning, som vil være i fuld drift d. 1. januar 2010.

Et godt match
- Vi valgte Intelecom som leverandør på baggrund af deres gode match med de kriterier, vi havde fastsat som en del af udbudsgrundlaget. Intelecom var den tilbudsgiver, der opfyldte alle kriterierne bedst – og oven i det, er det heldigt, at deres løsning passer godt med vores eksisterende kommunikationsplatform i Lotus Notes, fortæller Finn Morsing om valget af Intelecom som leverandør.

Tæt samarbejde

- Vi er utroligt glade for aftalen og glæder os til i et tæt samarbejde at sikre endnu højere kundetilfredshed hos HNG og Naturgas Midt-Nords kunder og det er lige i hjertet af vores kernekompetence. Aftalen understreger den udvikling, som Intelecom A/S gennemgår i denne tid med en rigtig flot vækst på over 20% og øget fokus på Jylland, udtaler adm. direktør for Intelecom Per Hesthaven.

HNG I/S i Søborg og Naturgas Midt-Nord I/S i Viborg distribuerer tilsammen naturgas til ca. 245.000 kunder, svarende til over 2/3 af samtlige naturgaskunder i Danmark. De to selskaber har et tæt samarbejde og beskæftiger samlet ca. 400 medarbejdere.

Juli 2009