Den 12. november afholdt Intelecom kundeseminar om PULSE kontaktcenter. Omdrejningspunktet var den nye, integrerede CHAT-funktion. Vi havde besøg af Line Pedersen fra Ordkløveren, som bidrog med et inspirerende, medrivende og engageret oplæg omkring de krav og muligheder virksomheder stilles overfor i deres dialog med kunderne gennem dette populære medie. Lines oplæg blev efterfulgt af gennemgang af PULSE2 klienten og demonstration af CHAT.
 |
| Engagerede tilhørere lytter til Line Pedersen fra Ordkløveren |
Cimber Sterling, som er gået live med CHAT-funktionen som den første kunde, blev gennemgået som succesfuld case.
Der var stor spørgelyst og en fantastisk stemning blandt alle deltagere, som omfattede eksisterende, gode kunder som f.eks. BEC, IT- og Telestyrelsen, Atea, Storebæltsforbindelsen, PFA samt repræsentanter fra to konsulenthuse og ikke mindst potentielle kunder og samarbejdspartnere fra det offentlige, det private erhvervsliv og fra operatørside.
 |
| Lidt godt til pausen |
I alt havde vi 25 glade og engagerede gæster som delte aktivt ud af egne erfaringer og oplevelser med CHAT. Vi er glade for det store fremmøde og siger tak til deltagerne for, at de valgte at bruge en formiddag hos Intelecom.